Cases
løsninger skabt i samarbejde
Se, hvordan vi sammen med vores kunder har skabt løsninger, der gør en forskel i hverdagen. Her deler vi et udvalg af de projekter og samarbejder, vi er stolte af at have været en del af.
CASE: VALSTED SKORSTEN
Hos Dam Kærgaard tror vi på, at de bedste løsninger bliver skabt i tæt samarbejde med vores kunder. Derfor tager vi altid udgangspunkt i de udfordringer og behov, der findes i hverdagen – uanset om det handler om kundetilpassede løsninger, instrumenter eller digitale produkter.
Samarbejdet med Farsø sygehus er et godt eksempel på den tilgang. Sammen fandt vi en løsning, der skabte værdi i praksis og bidrog til mere sundhed for pengene. Videoen giver et indblik i, hvordan vi arbejder, og hvordan vi sammen med vores kunder finder løsningen, der gør en forskel.
CASE: PAPIR SUGERØR
Da plastsugerør blev udfaset i det danske sundhedsvæsen, opstod der et behov for en bedre løsning, der løser de udfordringer, som både patienter og sunhedspersonale oplevede i hverdagen.
Udviklingen tog udgangspunkt i en prototype, som vi skabte in-house. Resultatet blev et papirsugerør, der lever op til de gældende krav, uden at papiret opløses i væske eller klæber til patientens læber. Sugerøret er desuden udstyret med et fleksibel knæk, som gør det lettere at drikke for sengeliggende patienter.
Casen viser, hvordan vi arbejder tæt sammen med vores kunder og samarbejdspartnere for at udvikle løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen med fokus på både funktionalitet, kvalitet og brugervenlighed.
CASE: Skylleskjold
Hos Dam Kærgaard lytter vi til vores kunder og tager udgangspunkt i de udfordringer, de møder i hverdagen. Da skylleskjoldet forsvandt fra markedet pga MDR, tog vi sagen i egen hånd og udviklede et nyt – med fokus på det, vores kunder faktisk havde brug for.
CASE: FOLDBAR SKÅLE
Hos Dam Kærgaard går vi op i, at både vores produkter og indpakning er så miljøvenlige som muligt. Derfor udviklede vi den foldbare skål, som kan være med til at erstatte plast med pap.
Samtidig fylder skålene mindre under transport, fordi de kan sendes fladt og foldes ud, når de skal bruges. Det betyder, at der kan være flere skåle i hver forsendelse, og at vores kunder derfor kan nøjes med at købe og modtage færre kasser. Det sparer både plads og transport.
CASE: STERILE SÆT
Hos Dam Kærgaard ved vi, at den rigtige løsning ikke altid findes som en færdig standardløsning.
Derfor tager vi gerne en snak om behovene og ser på, hvad der giver bedst mening i den konkrete situation. Nogle gange er løsningen enkel, mens den andre gange kræver, at vi tænker lidt anderledes og sammensætter noget, der passer bedre.
Gennem tiden har vi lavet mange hundrede sæt til kunder, så de fik en løsning, der passede ind i deres hverdag. Det behøver ikke altid være kompliceret – det handler ofte bare om at finde den kombination, der fungerer bedst i praksis.